Om os

Hej, mit navn er Kim Terp - og jeg ejer og driver Apto IT.



Jeg er uddannet på Niels Brock - Copenhagen Business College hvor jeg afsluttede Datamatikeruddannelsen i 1999. Siden da og i årene fra 1994 op til da, har jeg programmeret og lavet software hver eneste dag. Stort set.


Før jeg stiftede Apto IT i 2008 arbejdede jeg som softwareudvikler i en række virksomheder. I 10 år kodede jeg primært i Java med MySQL og SQL Server i bunden. I 2005 startede jeg i J. Lauritzens IT-afdeling og skiftede her til Microsoft .NET med C# som sprog.


I 2008 fik jeg mulighed for at starte Apto IT og her fortsatte jeg med at lave udviklingsprojekter i både Java og C# .NET, men som tiden gik faldt antallet af Javaopgaver og i de sidste 7-8 år, har jeg i 95% af tiden beskæftiget mig med udvikling i Microsoft .NET. Sideløbende har vi udviklet en smule apps i Swift og er i øjeblikket (2021) i gang med et lidt større iOS-app til styring af belysning i private hjem.


Undervejs gennem årene har jeg indgået samarbejder med andre udviklere med kompetencer der supplerer mine egne. Ingen kan alt alene, men med de rigtige folk omkring sig, kan man det hele. I dag har jeg samarbejde med 4 dygtige udviklere. Alle har jeg arbejdet sammen med i over 10 år.


Vores kompetencer spænder vidt, men er altid centreret om softwareudvikling. Vi designer software, vi skriver kode, vi har tunge backend-folk og dygtige frontend-folk. Vi har lavet store applikationer fra bunden i projekter på 1000+ timer. Vi har skrevet SOAP API'er (dengang det var populært) og REST API'er. Lavet skræddersyede systemer til specifikke brancher. Vi har lavet integrationer mellem eksisterende systemer. Lavet databehandlingssystemer og integrationer på tværs af platforme.


Vi har styr på deployment hvad enten det er til en IIS på en VM eller en App-service i Azure. Vi har mange års erfaring med SQL-Server, C#, MVC, Entity Framework, Visual Studio, Azure, DevOps opgavestyring og DevOps deployment procedurer. For at nævne nogle hovedpunkter.


Vi tilbyder at drifte VM'er hos os eller hjælper med driften hos vores kunder. Vi har gennem alle årene hosted mellem 5 og 20 servere (VM'er) hvoraf mange af dem kører kritiske forretningsapplikationer. Vi drifter ligeledes applikationer i Azure.


Vi har i det hele taget mange kompetencer og mange strenge at spille på. Og så har vi erfaringen med os.


Så tøv ikke, men tag endelig kontakt til mig og lad os tage en snak om hvad vi kan hjælpe jer med.


Jeg ser frem til at høre fra jer.


Venlig hilsen,

Kim Terp

Share by: